For at organdonation kan blive en mulighed, er det altafgørende at være opmærksom på at identificere mulige donorer. Vi har lavet en PowerPointen, hvor du blandt andet finder eksempler på donordetektion i en intensivafdeling og en gennemgang af patientgrupper, der er relevante for donordetektion. Du kan bruge PowerPointen til selv at dykke ned i emnet eller tilpasse den, så den passer til netop den målgruppe, du skal undervise.
Undervis dine kolleger
Vi har udarbejdet undervisningsmateriale inden for tre områder, og du kan vælge at sætte fokus på et eller flere områder. De tre områder er:
- Potentiel donor og kontakt til transplantationscentreret
- Hjernedød
- Pårørende
1. Potentiel donor og kontakt til transplantationscentret
Når du skal undervise dine kolleger i de første steps i National Guideline for Organdonation, kan det være en fordel, at de har deres mobil med app'en "Organdonation". Alternativt kan du vise dem National Guideline på en pc.
Best Practice i forbindelse med organdonation
I din undervisning kan du eventuelt tage udgangspunkt i en konkret case, og sammen med dine kollegerne finde ud af, om I følger best practice for organdonation. Du kan bruge dette skema, som følger systematikken i National Guideline for Organdonation.
De første steps i National Guideline
Nedenfor er der forskskellige idéer til, hvordan du kan undervise dine kolleger ud fra de første steps i National Guideline.
Kig på de relevante patientgrupper for donordetektion i National Guideline og tag en drøftelse af hvad I egentlig gør i afdelingen i forhold til overvejelser om organdonation inden behandlingsophør.
Kig på National Guideline og tag en drøftelse med kollegerne om I altid involverer transplantationscentret i beslutningen om patienten er medicinsk egnet som organdonor.
I Kontakt til transplantationscentret (National Guideline punkt 3) er best practice beskrevet. Drøft med dine kolleger, om I fx får kontaktet transplantationscentret før samtale med de pårørende om organdonation.
2. Hjernedød
Når du skal undervise dine kolleger i emnet hjernedød, kan du lave vise en video om den kliniske hjernedødsundersøgelse.
Du kan vise en film om den kliniske hjernedødsundersøgelsen, gennemgå tjeklisten for konstatering af hjernedød og sammen med kollegerne se nærmere på lovgrundlaget for konstateringen af hjernedød.
Undervisningsmateriale om konstatering af hjernedød
3. Pårørende
Nedenfor er to film med en pårørende til en organdonor. Den første film har fokus på "markering af døden" og den anden om "afskeden". I kan sammen se enten den ene eller begge film, og herefter drøfte, hvordan I arbejder med pårørendeomsorg i jeres afdeling.
I denne video fortæller pårørende Helle Hvilsted om markering af døden.
I denne video fortæller pårørende Helle Hvilsted om familiens farvel til datteren, som blev organdonor.
Du kan evt. supplere din undervisning med flere kilder (videoer) om markering af døden og afskeden.