Informeret samtykke
I Danmark har vi informeret samtykke til organdonation. Det betyder, at du eller dine pårørende skal give et udtrykkeligt samtykke til at organdonation kan finde sted.
Bestemmelserne for samtykke er fastlagt i sundhedsloven.
Du kan give samtykke til organdonation på et donorkort, i Organdonorregistret eller mundtligt til dine pårørende.
Hvis du ikke selv har taget stilling, eller hvis du har krydset af ved 'pårørendes accept' vil din nærmeste familie blive spurgt, om de ønsker, at du skal være organdonor og om de vil give tilladelse til organdonation.
Formodet samtykke
Formodet samtykke er en anden model for samtykke til organdonation. Modellen tager udgangspunkt i, at alle ønsker at være organdonorer og derfor er alle borgere automatisk registrerede organdonorer fra de fylder 18 år. Ønsker man ikke at være organdonor, skal man i denne model registrere sig med et 'nej'. Derfor kaldes formodet samtykke også for 'aktivt fravalg'.
Der findes forskellige variationer af det formodede samtykke i Europa, men i alle lande med formodet samtykke bliver de pårørende spurgt, om de ønsker, at den afdøde skal være organdonor, hvis den pårørende ikke selv har registret et 'nej' til organdonation.
Organdonation bliver i praksis gennemført således, at der ikke er væsentlig forskel på formodet samtykke og informeret samtykke.
Giver formodet samtykke flere organer til transplantation?
Formodet samtykke fremføres i Danmark hyppigt som en model til at sikre flere organer til transplantation.
Dansk Center for organdonation har undersøgt og analyseret publicerede danske og internationale forskningsartikler for at fastslå, om der er evidens for, at formodet samtykke kan sikre flere organer til transplantation.
Undersøgelsen fandt, at forskningen peger i forskellige retninger: Nogle studier konkluderer, at formodet samtykke øger antallet af donationer, andre studier at det reducerer antallet af donationer, mens det nyeste studie konkluderer, at samtykkeform ingen forskel gør.
Undersøgelsen konkluderer også, at organdonationsforløbet er organiseret meget forskelligt i de enkelte lande, hvilket har stor betydning for, hvor mange donorer landet har. I flere forskningsartikler fremhæves det, at organiseringen kan have større betydning for antallet af donorer end samtykkeformen.
Læs rapporten Formodet samtykke til organdonation (2021)
Diskussion i Etisk Råd
Etisk Råd har senest i juni 2017 udtalt sig om informeret og formodet samtykke til organdonation.
Et flertal i Etisk Råd anbefalede ikke at indføre formodet samtykke i Danmark, men at beholde det nuværende informerede samtykke til organdonation. Rådet begrundede det med retten til at bestemme over egen krop, også når man er død, og retten til at være i tvivl om man vil donere. Etisk Råd har tidligere diskuteret informeret- og formodet samtykke i 2008 og 1998.
Læs Etisk Råds nyeste udtalelse om informeret- og formodet samtykke til organdonation, juni 2017.