Informeret samtykke
I Danmark har vi informeret samtykke til organdonation. Det betyder, at du eller dine pårørende skal give et udtrykkeligt samtykke til organdonation. Det kan være i form af dit eget samtykke, som du har givet på et donorkort, i Organdonorregistret eller mundtligt til dine pårørende. Hvis du ikke har tilkendegivet din holdning, kan dine nærmeste pårørende blive spurgt, om de ønsker, at du skal være organdonor.
Du kan tage stilling ved at registrere dig i Organdonorregistret, bære et donorkort på dig eller fortælle din familie, hvad du ønsker. Hvis du ikke selv har taget stilling, eller hvis du har krydset af ved "pårørendes accept" vil din nærmeste familie skulle give tilladelse til organdonation.
Formodet samtykke
Formodet samtykke til organdonation bygger på, at man formoder, at alle ønsker at være organdonorer, og at alle derfor er automatisk registrerede organdonorer fra de fylder 18 år. I denne samtykkemodel skal man registrere sig med et "nej", hvis ikke man ønsker at være organdonor.
Der findes forskellige variationer af det formodede samtykke i Europa, men i langt de fleste lande med formodet samtykke bliver de pårørende samtidig spurgt, om de ønsker, at den afdøde skal være organdonor.
I Danmark skal der være udtrykkeligt samtykke til organdonation. Hvis afdøde ikke har tilkendegivet sin holdning, så er det de pårørende, der skal give samtykke. Derfor synes forskellen på de to samtykkeformer, i praksis, ikke så stor.
Et britisk studie viser i den sammenhæng, at hvis en afdød ikke selv har tilvalgt at blive organdonor, vil de pårørende i højere grad hælde til at nedlægge veto mod organdonation, når de bliver spurgt. Hermed kan formodet samtykke resultere i, at flere pårørende siger nej til organdonation end tilfældet er i dag.
Læs dansk artikel om det britiske studie her (Berlingske 18. august 2018)
Læs den videnskabelige artikel “Underlying wishes and nudged choices” i Journal of Experimental Psychology: Applied, Aug 16 , 2018
Hvad betyder samtykkeformen for antallet af organer til transplantation?
Dansk Center for Organdonation kender ikke til undersøgelser, der viser, at der er en sammenhæng mellem samtykkeform og antallet af organer til rådighed til transplantation. Vi har endnu ikke set dokumentation for, at formodet samtykke alene hæver antallet af donationer.
Som eksempel på den nyeste viden på området er erfaringer fra Wales, som indførte formodet samtykke i 2015. Den Walisiske regering har for nyligt evalueret lovgivningen, og rapporten viser, at den ændrede lovgivning ikke har haft en positiv indflydelse på donorraten.
Læs rapporten (2018) fra Wales
Diskussion i Etisk Råd
Etisk Råd har senest i juni 2017 udtalt sig om informeret og formodet samtykke til organdonation. Et flertal i Etisk Råd anbefalede ikke at indføre formodet samtykke i Danmark, men at beholde det nuværende informerede samtykke til organdonation. Rådet begrundede det med retten til at bestemme over egen krop, også når man er død, og retten til at være i tvivl om man vil donere. Etisk Råd har tidligere diskuteret informeret- og formodet samtykke i 2008 og 1998.
Læs Etisk Råds nyeste udtalelse om informeret- og formodet samtykke til organdonation, juni 2017.