Helga Kônig-Jacobsen

Jeg var 25 år, og det var min første bryllupsdag. Min mand havde en rose med til mig, som han satte i et vandglas. Vi var på hjerteafdelingen i Berlin. Her havde jeg ligget i fem uger på det tidspunkt efter at have gennemgået en hjerteoperation, som desværre ikke havde den ønskede effekt.

 Helga Kônig-Jacobsen

Mit hjerte havde 25 % pumpekraft tilbage. Jeg lå syg på diverse afdelinger. Jeg havde et højt blodtryk, kastede op to gange om dagen, fik lungebetændelser, blev gul i ansigtet fordi min lever svigtede, og fik en blodprop. Min situation var desperat. Men så sagde en læge, at en hjertetransplantation kunne være en udvej for mig. Det viste sig at være den eneste. Jeg kom på den hurtige venteliste i starten af december 2004 og fik et nyt hjerte allerede fire dage senere.

 

Jeg har haft et rigtig godt forløb efter transplantationen og arbejder i dag som gymnasielærer på halv tid, cykler meget og går til kor to gange om ugen.

 

Kontakt

Navn: Helga Kônig-Jacobsen

Bopæl: 2500 Valby
E-mail: helga.jacobsen@berlin.de