Mette Knudsen

Jeg er født med nedsat nyrefunktion. Frem til at jeg var 27 år, havde jeg ikke rigtig været hæmmet af det.

Mette Knudsen

 Jeg passede min kontrol hvert halve år, og det skete indimellem med nogle års mellemrum, at jeg blev indlagt. Det fik mig dog aldrig til at tænke på, at jeg nok engang ville komme i dialysebehandling. Jeg tænkte ikke på, at jeg havde dårlige nyrer. Jeg har altid været aktiv med sport og aldrig bange for at prøve noget nyt.

 

I sommeren 2005 var jeg forbi lægen og fik målt mit blodtryk. Det viste sig at være lidt for højt. Jeg undrede mig, men da det ikke var alarmerende højt, tænkte jeg ikke videre over det. Efterfølgende blev jeg kaldt på arbejde en lørdag, og jeg kunne mærke i løbet af dagen, at jeg ikke var helt frisk. Det føltes som om, at jeg havde blærebetændelse.

 

Jeg tog på sygehuset, og de tog nogle blodprøver. De kunne se at mine nyretal var steget. Jeg vidste ikke, hvad det betød, fordi jeg havde aldrig mærket min nyresygdom. I august 2005 blev det dog meget virkeligt for mig at jeg var nyresyg. Nu gik det kun ned ad bakke for mit helbred, og jeg begyndte i dialysebehandling i efteråret.

 

Min søster gik straks i gang med at undersøge, om jeg kunne bruge en nyre fra hende. Vi passede heldigvis sammen, og i november 2006 fik jeg min søsters ene nyre. Transplantationen gav mig mit gode og aktive liv tilbage.  I dag tager jeg ofte ud for at vandre og sove i naturen. 

 

Kontakt

Navn: Mette Knudsen

Bopæl: 1370 København
E-mail: metteknudsen78@gmail.com