Organdonationsdag på hospitalet i uge 41

Lørdag d. 14. oktober er det Organdonationsdag, og du kan hjælpe med at sætte fokus på emnet i din afdeling eller på dit hospital. Vi har samlet en række materialer, forslag og gode erfaringer fra donationsansvarlige nøglepersoner, som gør det nemt for dig.

Nedenfor finder du undervisningsmaterialer, quizzer til kolleger og borgere. Du kan bruge materialerne som de er, eller arbejde videre med dem, så de passer til dit initiativ.
Forslagene og materialerne er målrettet: 

Intensiv 

Quiz dine kolleger

Læg en 'Tip en 13'er' i frokoststuen og udlov en præmie til den kollega, der svarer korrekt på alle spørgsmål. Med 'Tip en 13'er' kan du også få indsigt i, om der er områder, hvor dine kolleger mangler viden.

 

Quiz

Undervis dine kolleger

For at organdonation kan blive en mulighed, er det altafgørende at være opmærksom på at identificere mulige donorer. Undervis derfor gerne i emnet på en morgenkonference, til et personalemøde eller på en temaeftermiddag. 

Undervisning

Akutmodtagelser og Traumecentret 

Undervis dine kolleger i Akutmodtagelsen og i Traumecentret

Vi har udarbejdet en PowerPoint-præsentation med fokus på indsatsen om at overflytte patienter med dødelige, cerebrale skader til intensiv. Præsentationen indeholder få slides med tilhørende noter, som du kan anvende.

Quiz dine kolleger

Hospitalet 

Lav en stand i hospitalets forhal

På standen kan du 'tage snakken' om organdonation med patienter, pårørende og hospitalspersonale. Du kan f.eks. uddele kuglepenne, postkort og donorfoldere. 

Stand med forskelligt oplysningsmateriale om organdonation

10 facts om organdonation

I denne faktafolder har vi samlet 10 facts om organdonation, som giver svar på de hyppigste spørgsmål om organdonation. Du kan bruge folderen som 'samtalestarter' og til uddeling.

10 facts om organdonation

Quiz til patienter, pårørende og hospitalspersonale

Det er altid sjovt at quizze. Quizzen har fokus på organdonation og de misforståelser, der ofte er forbundet hermed. Uddel den til patienter, pårørende og hospitalspersonale, der ikke arbejder med organdonation. Der er to forskellige quizzer:

  1. Quiz om organdonation fra afdøde med kontaktoplysninger 
    Quiz om organdonation fra afdøde uden kontaktoplysninger

  2. Quiz om levende donation med kontakoplysninger
    Quiz om levende donation uden kontaktolysninger
Quiz om organdonation

7 forskellige plakater

Kan downloades og printes i A3 eller A4 format for eksempel til at skabe blikfang i en udstilling. 

 

 

Hent plakaterne her

Plakater til download
Erfaringer fra donationsansvarlige nøglepersoner

Donationsansvarlig nøgleperson i Region Sjælland

"Vi har prøvet lidt at hvert på vores hospital. Vi har god erfaring med at have en stand i forhallen, men vi har også været med en karavane rundt på forskellige afdelinger på hospitalet. Det giver god mening, at sætte fokus på organdonation op til Organdonationsdagen, det giver også mig noget som sundhedsprofessionel at tale med borgerne."

 

Donationsansvarlig nøgleperson i Region Midtjylland

"Jeg har brugt quizzen til det sundhedsfaglige personale til at undersøge mine kollegers vidensniveau og afdække, om der eventuelt er et behov for undervisning i afdelingen."