Caroline Krigbaum Olsen
I hele mit ungdomsliv har jeg været alvorlig syg, og kronisk nyresyg. Min mor er desværre også nyresyg, og hun har været det hele hendes liv. Så jeg vidste godt, hvad der ventede mig, da lægen sagde at jeg skulle i dialyse-behandling.
Da jeg var barn, lavede jeg en dialysemaskine ud af pap og slanger, som jeg fik med hjem fra min mors dialyseafdeling. Jeg legede dialyse med min bamse, men ingen vidste på det tidspunkt, at jeg selv fire år efter ville komme i dialyse.
Mit liv har været præget af indlæggelser på hospitaler, tårer, ekstrem træthed, og intet overskud. Min dialysemaskine holdte mig i live, og den blev min bedste ven efter noget tid. 37 timer om ugen brugte jeg på at være i dialyse.
Min mor har lært mig igennem hele processen, at være stærk og ikke miste håbet. Jeg gav aldrig op. Jeg har altid været meget positiv.
I foråret 2019 kom jeg på ventelisten til en ny nyre. Kort tid efter kom opkaldet som reddede mit liv.
Det er mit livs bedste gave, og jeg er endelig klar til at leve livet igen. Jeg har aldrig haft det bedre. Nu vil jeg i gang med mit nye liv, opnå alle mine drømme, ting jeg er gået glip af og opleve verden.
Jeg vil aldrig kunne takke min donor nok, for at give mig livet tilbage.
