Hvornår du kan donere
Organdonation fra afdøde foregår på hospitalet
Læger og sygeplejersker vil først og fremmest gøre alt for, at patienten skal overleve
Først når det viser sig, at ingen behandling virker, og det står klart, at patienten dør af sine skader, kan det blive relevant at undersøge, om patienten selv har ønsket at blive organdonor.
Samtidig er det en forudsætning for organdonation, at man er indlagt på en intensivafdeling, ligger i respirator og dør af en stor skade i hjernen.
Organdonation og transplantation foregår meget adskilt på hospitalet
De læger, som undersøger muligheden for organdonation, og som skal konstatere, om patienten er død, hører til på intensivafdelingen. De er fuldstændig adskilt fra de læger, som skal finde de patienter, som skal modtage organerne, og som hører til på transplantationscentret.
Det er transplantationscentret, som kan undersøge, hvad der står i Organdonorregistret.
Når lægen på intensivafdelingen skal finde ud af, om man selv har ønsket organdonation, ringer de derfor til transplantationscenteret, som kan slå op i registret.
Hvis ikke der står noget i Organdonorregistret, vil lægen på intensivafdelingen i stedet spørge de pårørende, om de kender patientens ønsker i forhold til organdonation.
Hvis du dør, og du selv eller dine pårørende har ønsket, at du skal donere dine organer, skal en læge vurdere, om dine organer kan bruges til transplantation.
Lægerne er gode til at optimere organerne med bl.a. medicin, der kan rense og forbedre organerne.
Det betyder, at man også kan blive organdonor, selvom man har en høj alder, sygdomme eller har haft en usund livsstil.
Faktisk er de fleste af dem, der donerer deres organer, når de dør, over 60 år. Det kan du se tal og undersøgelser på her.
Den afdøde donor
- De fleste donorer er døde af en hjerneblødning.
- Iltmangel til hjernen som følge af for eksempel hjertestop og skader i hjernen efter ulykker er de næst hyppigste årsager til, at patienter hjernedør, og organdonation bliver en mulighed.
- Størstedelen af de afdøde donorer er over 60 år.
Den levende donor
Raske mennesker kan donere en nyre, mens de lever. Nyretransplantation fra levende donorer bliver mere og mere almindelig. Risikoen ved at donere en nyre er yderst minimal, og langtidsprognosen for modtageren er bedre end efter nyretransplantationen fra afdøde donorer.
Tidligere var praksis at donor og modtager skulle have et nært forhold til hinanden – I dag er den grænse flyttet så omgangskredsen også kan donere, ligesom det i dag også er muligt at donere en nyre anonymt.
Læs mere i pjecen Min nyre kan blive din fra Nyreforeningen.
Anonym nyredonation
Hvis du ønsker at høre nærmere om muligheden for at donere en nyre anonymt, kan du læse mere på Dansk Center for Anonym Levende Nyredonations hjemmeside.
Du kan donere dine vitale organer: hjerte, lever, lunger, nyrer og bugspytkirtel efter din død.
Du kan også donere væv: hornhinder og knogler.
Levende organdonorer
Raske mennesker kan donere en nyre, mens de lever.
Nyretransplantation fra levende donorer bliver mere og mere almindelig. Risikoen ved at donere en nyre er yderst minimal, og langtidsprognosen for modtageren er bedre end efter nyretransplantationen fra afdøde donorer.
Tidligere var praksis at donor og modtager skulle have et nært forhold til hinanden – I dag er den grænse flyttet så omgangskredsen også kan donere, ligesom det i dag også er muligt at donere en nyre anonymt.
Læs mere i pjecen Min nyre kan blive din fra Nyreforeningen.
Anonym nyredonation
Hvis du ønsker at høre nærmere om muligheden for at donere en nyre anonymt, kan du læse mere på Dansk Center for Anonym Levende Nyredonations hjemmeside.
Organdonation og transplantation af organer er reguleret ved love og bekendtgørelser, som du kan læse mere om her.
Organdonorregisteret:
Donorkort:
Mundligt: