Hvornår du kan donere
Organdonation fra afdøde foregår på hospitalet
Læger og sygeplejersker vil først og fremmest gøre alt for, at patienten skal overleve
Først når det viser sig, at ingen behandling virker, og det står klart, at patienten dør af sine skader, kan det blive relevant at undersøge, om patienten selv har ønsket at blive organdonor.
Samtidig er det en forudsætning for organdonation, at man er indlagt på en intensivafdeling, ligger i respirator og dør af en stor skade i hjernen.
Organdonation og transplantation foregår meget adskilt på hospitalet
Når det står klart, at der er opstået så store og uoprettelige skader i hjernen, at overlevelse ikke er mulig, og patienten kommer til at dø, er det tid til at planlægge afskeden. Når de pårørende er samlet, kan de sammen med sundhedspersonalet planlægge, hvordan de vil tage afsked.
På intensivafdelingen behandler læger og sygeplejersker den døende patient i den sidste tid og undersøger, om patienten har et ønske om at donere organer efter sin død. De er fuldstændig adskilt fra de læger og sygeplejersker på landets tre transplantationscentre, som skal finde og behandle de patienter, som skal modtage organerne.
I mellem de to hold af sundhedsfaglige personer arbejder transplantationskoordinatoren. Koordinatoren er den eneste, der kan slå op i Organdonorregistret, og se, om patienten har registreret sin holdning til organdonation.
Hvis du dør, og du selv eller dine pårørende har ønsket, at du skal donere dine organer, skal læger fra Transplantationscentret vurdere, om dine organer kan bruges til transplantation.
I dag er lægerne gode til at optimere organerne, og det betyder, at man også kan blive organdonor, selvom man har en høj alder, sygdomme eller har haft en usund livsstil.
Faktisk er de fleste af dem, der donorer deres organer, når de dør, over 60 år. Det kan du se tal og undersøgelser på her.
Den afdøde donor
- De fleste donorer er døde af en hjerneblødning.
- De næst hyppigste årsag til, at patienter hjernedød og organdonation bliver en mulighed er iltmangel til hjernen som følge af for eksempel hjertestop og skader i hjernen efter ulykker.
- Størstedelen af de afdøde donorer er over 60 år.
Du kan donere dine vitale organer: hjerte, lever, lunger, nyrer og bugspytkirtel efter din død.
Du kan også donere væv: hornhinder og knogler.
Levende organdonorer
Raske mennesker kan donere en nyre, mens de lever, ligesom det er muligt, at donere en del af sin lever til et barn.
Den potentielle donor vil blive grundigt undersøgt, for at være sikker på, at vedkommende er rask nok til at donere, da donors sikkerhed er vigtigst. Der er ingen kirurgi, der er helt uden risiko, men det er meget sjældent, der er alvorlige komplikationer ved at donere en nyre, oplyser de læger, som transplanterer nyrer. Langtidsprognosen for modtageren er bedre end efter nyretransplantationen fra afdøde donorer.
Tidligere var praksis at donor og modtager skulle have et nært forhold til hinanden – I dag er den grænse flyttet så omgangskredsen også kan donere, ligesom det i dag også er muligt at donere en nyre anonymt.
Læs mere om donation af nyre på Nyreforeningens hjemmeside.
Anonym nyredonation
Hvis du ønsker at høre nærmere om muligheden for at donere en nyre anonymt, kan du læse mere på Dansk Center for Anonym Levende Nyredonations hjemmeside.
Organdonation og transplantation af organer er reguleret ved love og bekendtgørelser, som du kan læse mere om her.
Organdonorregisteret:
Donorkort:
Mundligt: