Vi opfordrer til, at du registrerer din holdning i Organdonorregistret, og at du samtidig også fortæller din familie, hvad du har besluttet
Når din familie ved, hvad du har besluttet, så er de også bedre forberedte, hvis spørgsmålet om organdonation skulle blive aktuelt. Det gælder, uanset om du har sagt ja eller nej til organdonation.
Sundhedspersonalet undersøger altid, om den patient, der muligvis kan blive organdonor, er registreret i Organdonorregistret. Derfor vil du med en registrering i Organdonorregistret have gjort alt for at sikre dig, at din holdning kommer frem, hvis organdonation bliver relevant.
Fakta:
- Du kan ændre din registrering i Organdonorregistret, så mange gange du vil.
- Over 1 million danskere har allerede registreret deres holdning i Organdonorregistret. Endnu flere danskere, i alt 2 ud af 3, har tilkendegivet deres holdning i enten Organdonorregistret, på et donorkort eller mundtligt til familien.
- Alle over 15 år kan registrere sig i Organdonorregistret.
- Læs mere om, hvad du kan krydse af, når du registrerer dig.
Mere om at tage stilling
Tre måder at tage stilling på
I Danmark kan du tage stilling til organdonation på tre forskellige måder. Alle er lige juridisk gyldige:
- I Organdonorregistret: login med dit NemID på sundhed.dk eller udfyld og indsend en donorfolder
- På donorkort, som du selv skal bære på dig
- Mundtligt til dine pårørende
Når de pårørende skal tage stilling
Dine pårørende bliver bedt om at tage stilling til organdonation, hvis du ikke selv har tilkendegivet din egen holdning.
For nogle familier kan det være svært både at stå midt i en afsked med et familiemedlem og samtidig skulle forholde sig til organdonation. I praksis siger langt de fleste familier ja til organdonation.
Undersøgelser om pårørendes ‘nej’
Vi ved fra flere undersøgelser, at hvis de pårørende siger nej til organdonation, så er det ofte ikke et nej til organdonation, men et nej til hele situationen – et nej til at miste sin far, mor, datter eller søn. Andre undersøgelser viser, at der er flere pårørende, der efterfølgende fortryder et nej (27%) til organdonation end et ja (3%).
Bliver pårørende altid spurgt?
De pårørende bliver kun spurgt, når:
- Du krydser af i “Pårørendes accept”. Hvis du selv har sagt ja til organdonation, men samtidig ønsker, at de pårørende har den endelige beslutning, skal du krydse af i rubrikken “Pårørendes accept”.
- Hvis du har registreret et ja før 2001, bliver de pårørende spurgt, mens de samtidig informeres om, hvad dit eget ønske var. Hvis du har registreret dig før 2001 og ikke ønsker, at dine pårørende skal spørges, så skal du ind og lave en ny registrering.
- Hvis du har registreret et ja før 1. juli 2019 bliver dine pårørende spurgt, om de vil give et supplerende samtykke til undersøgelser, i forbindelse med donationen, som skal bruges til forskning. De bliver dog ikke bedt om at forholde sig til, om du skal være organdonor, hvis du netop ikke har ønsket dine pårørendes accept i din registrering. Hvis du har registreret dig før 1. juli 2019 og ikke ønsker, at dine pårørende skal spørges, om der må foretages undersøgelser til forskning i forbindelse med donationen, så skal du ind og lave en ny registrering.
- Hvis du er mellem 15-18 år og har registreret din beslutning i Organdonorregistret eller på et donorkort, bliver dine forældre informeret om din beslutning og skal give det endelige samtykke.
I Danmark kan du tage stilling til organdonation på tre forskellige måder. Alle er lige juridisk gyldige:
- I Organdonorregistret: login med dit NemID på sundhed.dk eller udfyld og indsend en donorfolder
- På donorkort, som du selv skal bære på dig
- Mundtligt til dine pårørende
Dine pårørende bliver bedt om at tage stilling til organdonation, hvis du ikke selv har tilkendegivet din egen holdning.
For nogle familier kan det være svært både at stå midt i en afsked med et familiemedlem og samtidig skulle forholde sig til organdonation. I praksis siger langt de fleste familier ja til organdonation.
Undersøgelser om pårørendes ‘nej’
Vi ved fra flere undersøgelser, at hvis de pårørende siger nej til organdonation, så er det ofte ikke et nej til organdonation, men et nej til hele situationen – et nej til at miste sin far, mor, datter eller søn. Andre undersøgelser viser, at der er flere pårørende, der efterfølgende fortryder et nej (27%) til organdonation end et ja (3%).
De pårørende bliver kun spurgt, når:
- Du krydser af i “Pårørendes accept”. Hvis du selv har sagt ja til organdonation, men samtidig ønsker, at de pårørende har den endelige beslutning, skal du krydse af i rubrikken “Pårørendes accept”.
- Hvis du har registreret et ja før 2001, bliver de pårørende spurgt, mens de samtidig informeres om, hvad dit eget ønske var. Hvis du har registreret dig før 2001 og ikke ønsker, at dine pårørende skal spørges, så skal du ind og lave en ny registrering.
- Hvis du har registreret et ja før 1. juli 2019 bliver dine pårørende spurgt, om de vil give et supplerende samtykke til undersøgelser, i forbindelse med donationen, som skal bruges til forskning. De bliver dog ikke bedt om at forholde sig til, om du skal være organdonor, hvis du netop ikke har ønsket dine pårørendes accept i din registrering. Hvis du har registreret dig før 1. juli 2019 og ikke ønsker, at dine pårørende skal spørges, om der må foretages undersøgelser til forskning i forbindelse med donationen, så skal du ind og lave en ny registrering.
- Hvis du er mellem 15-18 år og har registreret din beslutning i Organdonorregistret eller på et donorkort, bliver dine forældre informeret om din beslutning og skal give det endelige samtykke.