Donation efter cirkulatorisk død (DCD)

Hvad er donation efter cirkulatorisk død, hvorfor indfører vi det i Danmark, og hvem er de potentielle donorer. Spørgsmålene kan være mange, men her på siden kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om donation efter cirkulatorisk død.
Hvad er donation efter cirkulatorisk død (DCD)?

Donation efter cirkulatorisk død betyder, at man donerer organer efter døden er konstateret, ved at hjertet er stoppet med at slå og vejtrækningen ophørt. Indtil nu har det i Danmark udelukkende været muligt at donere organer fra patienter, som konstateres døde ved ophør af al hjernefunktion (hjernedød).


Fælles for både donation efter cirkulatorisk død og donation efter hjernedød er, at patienterne forinden er blevet indlagt med svære og dødelige skader i hjernen på en af landets intensivafdelinger. Her har fagpersonale gjort alt, hvad de kan for at redde patientens liv, men trods behandlingen og den bedst tænkelige omsorg, har det ikke været muligt, og patienterne dør. Først herefter kan organdonation blive en mulighed.       

Hvorfor indfører man donation efter cirkulatorisk død (DCD) i Danmark?

Ved at indføre donation efter cirkulatorisk død (DCD) vil flere alvorligt syge mennesker få mulighed for at blive transplanteret med et nyt organ, som kan redde deres liv. Samtidig kan man også efterkomme flere danskeres ønske om at donere organer efter deres død, fordi det nu også bliver muligt at donere efter cirkulatorisk død. Indtil nu har det kun været muligt at donere organer efter hjernedød.

Indfører vi et nyt dødskriterium – cirkulatorisk død?

Der bliver ikke indført et nyt dødskriterium. En person kan konstateres død ved: 

  • Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (cirkulatorisk død)
  • Uopretteligt ophør af al hjernefunktion (hjernedød)

 

Det nye er, at universitetshospitalerne nu udvider brugen af donation efter cirkulatorisk død til også at omfatte kroppens organer som f.eks. nyrer, lunger, lever og hjerte. Siden 1990, hvor Hjernedødskriteriet blev indført, er der kun doneret hornhinder efter cirkulatorisk død.

Hvilke patienter kan donere efter cirkulatorisk død?

Patienter, som kan donere organer efter cirkulatorisk død, er patienter, der er indlagt på en intensivafdeling med så svære skader i hjernen, at det fører til, at døden indtræder. Det kan være som følge af en stor hjerneblødning, eller efter at hjernen har været uden ilt i for lang tid, som vi ser det efter længerevarende hjertestop. Når donation efter cirkulatorisk død bliver en mulighed, er det fordi hjernedøden ikke indtræder, men at hjertet derimod som det første holder op med at slå, og vejtrækningen stopper. Derudover skal organerne være egnede til transplantation, og der skal være et match på ventelisterne. 

 

Op til dødens konstatering har patienterne været igennem en længerevarende behandling, hvor lægerne har gjort alt hvad de kan for at redde patientens liv, men hvor det ikke var muligt. Først herefter kan organdonation blive aktuelt, uanset om det er donation efter hjernedød eller cirkulatorisk død.  

Hvilke organer kan man donere efter cirkulatorisk død?

Udenlandske erfaringer med donation efter cirkulatorisk død viser, at det især er nyre- og lunger, der kan transplanteres. I de senere år er der også flere patienter, der har modtaget en ny lever eller et nyt hjerte fra donorer, der er cirkulatorisk døde. 
I Danmark er der langt flest patienter, der står på venteliste til en ny nyre, og indførelsen af donation efter cirkulatorisk død vil derfor få betydning for rigtig mange mennesker, som venter på et organ.     

Har donation efter cirkulatorisk død betydning for de pårørendes mulighed for at tage afsked?

Nej. Personalet på hospitalet gør meget ud af, at der er tid og plads til at de pårørende kan tage afsked. Det gælder uanset om afdøde skal være organdonor eller ej og uanset om der er tale om donation efter hjernedød eller cirkulatorisk død.

Skal danskerne på ny tage stilling til, om de vil donere deres organer, når der indføres donation efter cirkulatorisk død (DCD)?

Danskere, der har taget stilling til organdonation, skal ikke tage stilling på ny. Det, de har taget stilling til er, om de vil donere deres organer efter deres død. Det er ikke ændret, når donation efter cirkulatorisk død også bliver en mulighed.

Viden om organdonation

Få information om organdonation og læs personlige beretninger fra danskere, som har haft organdonation tæt inde på livet.

Viden om organdonation