Donation efter cirkulatorisk død (DCD)
Donation efter cirkulatorisk død betyder, at man donerer organer efter døden er konstateret, ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Indtil nu har det i Danmark udelukkende været muligt at donere organer fra patienter, som konstateres døde ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion (hjernedød).
Fælles for både donation efter cirkulatorisk død og donation efter hjernedød er, at patienten forinden er blevet indlagt med svære og dødelige skader i hjernen på en af landets intensivafdelinger. Her har fagpersonale gjort alt, hvad de kan for at redde patientens liv, men trods behandlingen har det ikke været muligt, og patienten dør. Først herefter kan organdonation blive en mulighed.
Ved at indføre donation efter cirkulatorisk død (DCD) vil flere alvorligt syge mennesker få mulighed for at blive transplanteret med et nyt organ, som kan redde deres liv. Samtidig kan man også efterkomme flere danskeres ønske om at donere organer efter deres død, fordi det nu også bliver muligt at donere efter cirkulatorisk død. Indtil nu har det kun været muligt at donere organer efter hjernedød.
Der bliver ikke indført et nyt dødskriterium. En person kan konstateres død ved:
- Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (cirkulatorisk død)
- Uopretteligt ophør af al hjernefunktion (hjernedød)
Det nye er, at vi i Danmark implementerer muligheden for donation efter cirkulatorisk død (DCD) på landets hospitaler, hvis man kan og vil donere sine organer. I første omgang vil det være på Universitetshospitalerne i Aalborg, Aarhus, Odense og på Rigshospitalet. Siden 1990, hvor Hjernedødskriteriet blev indført, har det kun været muligt at donere organer efter hjernedøden er konstateret.
Patienter, som kan donere organer efter cirkulatorisk død, er patienter, med svære og dødelige skader i hjernen, som enten selv eller gennem deres pårørende har udtrykt ønske om at donere organer efter deres død, ligesom ved donation efter hjernedødskriteriet. Når donation efter cirkulatorisk død bliver en mulighed, er det fordi der – trods omfattende skader i hjernen – fortsat er en beskeden blodtilførsel til hjernen, og hjernedøden dermed ikke kan konstateres. Patienterne vil dø, uanset den beskedne blodtilførsel, som følge af de omfattende skader i hjernen, ved at hjertet holder op med at slå. Når hjertet holder op med at slå, stopper vejrtrækningen, idet der ikke længere bliver cirkuleret blod rundt i kroppen og dermed til hjernen. Når der ikke længere kommer blod og ilt til hjernen, vil den gå til grunde, og døden indtræde. Derudover skal organerne være egnede til transplantation, og der skal være et match på ventelisterne.
Op til dødens konstatering har patienterne, uanset om der skal være donation efter kriteriet for cirkulatorisk død eller hjernedød, været igennem en længerevarende behandling, hvor lægerne har gjort alt hvad de kan for at redde patientens liv, men hvor det ikke var muligt. Først herefter kan organdonation blive en mulighed, uanset om det er donation efter hjernedød eller cirkulatorisk død.
Efter cirkulatorisk død kan man donere nyrer, lunger, lever, hjerte og bugspytkirtel.
Organernes følsomhed over for iltmangel har en væsentlig betydning for hvilke organer, der kan anvendes fra den enkelte donor. Lunger og nyrer er mindre følsomme over for iltmangel end eksempelvis hjerte og lever.
I Danmark er der langt flest patienter, der står på venteliste til en ny nyre, og indførelsen af donation efter cirkulatorisk død vil derfor få betydning for mange danskere, der venter på et organ.
Nej, faktisk vil de pårørende ofte få længere tid til at tage afsked, når der skal være organdonation. Ved organdonation efter cirkulatorisk død kan de pårørende tage afsked frem til det tidspunkt, hvor afdøde køres til donoroperationen. Det betyder også, at de pårørende kan være hos patienten, når hjertet stopper og vejrtrækningen ophører. De pårørende får også mulighed for at tage afsked med afdøde igen efter donoroperationen.
Generelt gør personalet på hospitalet meget for, at der er tid og plads til, at de pårørende kan tage afsked. Det gælder uanset om afdøde skal være organdonor eller ej og uanset om der er tale om donation efter hjernedød eller cirkulatorisk død.
Danskere, der har taget stilling til organdonation, skal ikke tage stilling på ny. Det, de har taget stilling til er, om de vil donere deres organer efter deres død. Det er ikke ændret, når donation efter cirkulatorisk død også bliver en mulighed.
