Undersøgelser og rapporter
Du er velkommen til at henvise til viden fra undersøgelserne og rapporterne i eksempelvis pressehistorier og studieopgaver. Husk blot kildehenvisning.
Stillingtagen til organdonation
|
Etisk Råd, 2023
Etisk Råd publicerede i 2023 en udtalelse om stillingtagen til organdonation.
Udtalelsen er blevet til på opfordring af Folketingets sundhedsudvalg, som i et brev af d. 7. juni 2022 har opfordret rådet til at forholde sig til såkaldt ’obligatorisk stillingtagen’, ’formodet samtykke’ og ’informeret samtykke’ under inddragelse af andre landes erfaringer med disse organdonationsmodeller.
I arbejdet med emnet har rådet lagt vægt på, at det især er i to sammenhænge, at stillingtagen til organdonation giver anledning til etiske dilemmaer. Den første sammenhæng handler om, hvilken konsekvens det bør have, hvis borgere ikke selv aktivt tager stilling til organdonation ved at lade deres holdning registrere på en af de godkendte måder. Der er her tradition for at skelne mellem to forskellige måder at håndtere en sådan situation på.
|
|
Organdonation
|
YouGov på vegne af Dansk Center for Organdonation, september 2022
YouGov har på vegne af Dansk Center for Organdonation gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt danskere mellem 15 og 79 år. Undersøgelsen viser, at danskerne fortsat er positive over for organdonation, men også at størstedelen ikke er klar over, at man kan registrere sin beslutning om organdonation i Organdonationsregistret fra man er 15 år gammel.
|
|
Danskernes holdning til organdonation
Undersøgelse af danskernes viden, holdning og stillingtagen
|
Sundhedsstyrelsen, august 2022
Sundhedsstyrelsen gennemfører jævnligt holdningsundersøgelser blandt danskerne om organdonation, og denne undersøgelse er udført i september 2021. Undersøgelsen omhandler danskernes kendskab til og viden om organdonation samt deres holdninger, stillingtagen og begrundelser for selvsamme.
|
|
Formodet samtykke til organdonation
En undersøgelse af, om samtykkemodellen påvirker borgernes holdning og stillingtagen til organdonation.
|
Rapporten belyser dette. Mere specifikt undersøges om samtykkemodellen har betydning for, i hvor høj grad befolkninger har kendskab til organdonation, og om flere registrerer sig ved formodet samtykke.
Rapporten belyser også befolkningens holdning og stillingtagen til organdonation under formodet samtykke. Herunder om modellen gør det nemmere eller sværere for nogle grupper af personer at tage stilling.
Rapporten skal læses i sammenhæng med den tidligere offentliggjorte rapport om formodet samtykke fra maj 2021, der konstaterer, at der ikke er entydig evidens for, at formodet samtykke giver flere organer til transplantation.
|
|
|
Formodet samtykke til organdonation
|
Dansk Center for Organdonation, maj 2021
Rapporten er opdateret med en ny litteratursøgning og mindre redaktionelle ændringer i maj 2022.
Formodet samtykke til organdonation er en model, der er indført i mange lande, og overvejes indført i andre, som et redskab til at øge antallet af organer til transplantation i håb om at forhindre, at patienter afgår ved døden, mens de står på venteliste til et organ.
|
|
I tvivl om organdonation
|
Dansk Center for Organdonation i samarbejde med BRO, oktober 2019
Hver tredje dansker har endnu ikke taget stilling til organdonation. Fra undersøgelser ved vi, at den største årsag hertil, er tvivl. Ca. 650.000 danskere er så meget i tvivl, at de ikke kan tage stilling. I denne undersøgelse spørger vi ind til danskernes tvivl. Vi forsøger at afdække, hvorfor og hvordan danskerne er i tvivl. Formålet er, at vi i den danske oplysningsindsats om organdonation i højere grad kan imødekomme behovet hos de danskere, som er i tvivl. Sådan at også denne målgruppe får mulighed for at blive afklarede omkring organdonation.
|
|
Organdonation
|
YouGov på vegne af Dansk Center for Organdonation, oktober 2018
YouGov har på vegne af Dansk Center for Organdonation gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt danskere over 18 år. Undersøgelsen viser, at over 80 procent af danskerne er grundlæggende for organdonation. Samtidig er 34 procent af de adspurgte i tvivl om, de vil være organdonorer.
|
|
Organdonation - Det Etiske Råds udtalelse om formodet og informeret samtykke
|
Etisk Råd, juni 2017
I udtalelsen behandler Rådet spørgsmålet, om vi bør indføre formodet samtykke til organdonation, som betyder at alle borgere i udgangspunktet bliver betragtet som donorer.
Et stort flertal af Det Etiske Råds medlemmer anbefaler, at der også fremover skal gives samtykke til donation (informeret samtykke), før det kan komme på tale at transplantere organerne. Efter disse medlemmers opfattelse har man som menneske et retmæssigt ejerskab til sin krop, der forhindrer andre i at tilgå den eller benytte sig af den uden samtykke.
Et mindretal af Det Etiske Råds medlemmer anbefaler, at der indføres formodet samtykke til donation, fordi dette må forventes at føre til flere transplantationer, end tilfældet er i dag.
|
|
Organdonation – etiske overvejelser og anbefalinger
|
Etisk Råd, 2008
Det er efterhånden mange år siden, Etisk Råd har udgivet denne rapport. Rapporten udmærker sig dog fortsat ved at forklare de grundlæggende etiske spørgsmål, som er forbundet med organdonation.
Organdonation som praksis i sundhedsvæsnet er forbundet med vanskelige etiske overvejelser. Det skyldes først og fremmest, at der er en direkte afhængighed mellem modtagerens behov for organer og et andet menneskes død. De etisk set gode rammer om organdonation må derfor indebære, at der er taget ordentligt vare på hensynet til såvel giverne som modtagerne af organer.
|
|
Organdonorregisteret:
Donorkort:
Mundligt: