Konstatering af døden

Hvad er hjernedød? Hvordan kan lægerne med sikkerhed konstatere døden? Og hvordan er det egentlig med dødskriterierne? Få svarene her.
Hvornår og hvordan konstaterer man døden?

Hvornår?

Først når det viser sig, at ingen behandling virker, og det står klart, at patienten dør af sine skader, kan det blive relevant at undersøge, om man selv har ønsket at blive organdonor.

 

Samtidig er det en forudsætning for organdonation, at man er indlagt på en intensivafdeling, ligger i respirator og dør af en stor skade i hjernen.

 

Lægerne følger fastlagte procedurer og kriterier, som med sikkerhed kan fastslå, om patienten er død.

 

Organer bliver aldrig fjernet, før en patients død er blevet bekræftet ud fra de fastlagte kriterier og procedurer. 

 

Hvordan?

Ifølge loven kan man erklære en patient død efter ét af disse to kriterier:

 

1) Ophør af al hjernefunktion.

Det betyder, at hjernen er ødelagt og ikke kan bringes til live igen

 

eller

 

2) Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed.

Det betyder, at man holder op med at trække vejret og hjertet stopper

 

Der er forskellige procedurer og undersøgelser, som lægerne skal følge, alt efter, hvilke kriterier man erklærer patienten død efter.

 

Læs mere om undersøgelser og procedurer

Hvad er dødskriterierne og hvad siger loven?

Ifølge loven kan man erklære en patient død efter ét af disse to kriterier:

 

1) Ophør af al hjernefunktion.

Det betyder, at hjernen er ødelagt og ikke kan bringes til live igen.

 

Dette kriterium omtales ofte som hjernedødskriteriet.

 

eller

 

2) Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed.

Det betyder, at man holder op med at trække vejret og hjertet stopper.

 

Dette kriterium bliver ofte omtalt som hjertedødskriteriet. Vi bruger ikke betegnelsen hjertedød, fordi det i realiteten er blodcirkulationen, der stopper, og ikke hjertet, der med det samme dør. Derfor bruger vi betegnelsen 'cirkulatorisk død'.

 

Der er forskellige procedurer og undersøgelser, som lægerne skal følge, alt efter, hvilke kriterier man erklærer patienten død efter.

 

Læs mere om konstatering af døden.  

Er der kommet nye dødskriterier?
Kan jeg selv bestemme eller registrere, hvordan jeg vil konstateres død?

Nej. Når du registrerer et ja til organdonation, er det ikke muligt selv at vælge, hvilke procedurer for at konstatere døden, som lægerne skal følge. 

 

Når du i Organdonorregistret har givet samtykke til organdonation, har du sagt ja til, at du vil donere dine organer, når du dør. 

 

Du kan altid ændre dit samtykke. Det er den seneste registrering, der tæller.

 

Fortæl dine pårørende, hvad du vil

Organdonation foregår altid i samråd og dialog med dine pårørende.

 

Du har også altid mulighed for at registrere, at dit samtykke til organdonation er under forudsætning af dine pårørendes accept. I så fald kan du informere dine pårørende om dine ønsker i forbindelse med organdonation. 

 

Læs mere:

Hvad er hjernedød?

Hjernedød er, når hjernen er endegyldigt holdt op med at fungere, fordi der ikke længere kommer blod til hjernen.

 

Er man hjernedød, kan kroppens funktioner opretholdes midlertidigt. Ved hjælp af en respirator og medicin kan man sikre, at hjertet slår, og organernes funktion bevares

i en periode, så organdonation kan blive en mulighed.

 

Årsager til hjernedød

Hjernedøden indtræder som følge af en meget stor skade i hjernen. Skaden kan opstå ved fx en hjerneblødning, iltmangel til hjernen efter hjertestop eller efter en ulykke, hvor hjernen får store kvæstelser.

 

Læs mere om konstatering af døden

Hvad er cirkulatorisk død (nogle gange omtalt som hjertedød)?

Cirkulatorisk død er, når blodet holder op med at cirkulere rundt i kroppen og op til hjernen. Cirkulationen stopper, fordi vejrtrækningen og hjertet stopper. 

 

Det er den måde, som de fleste mennesker dør på: Man trækker ikke længere vejret, og hjertet holder op med at slå. 

 

Det er dog kun under særlige omstændigheder, at mennesker, som er cirkulatorisk døde, kan donere deres organer: 

  • Man skal være indlagt på en intensivafdeling og ligge i respirator,
  • Man skal dø af sin store skade i hjernen,
  • Og der skal være et ja til organdonation fra enten en selv eller ens pårørende.

 

Donation efter cirkulatorisk død praktiseres i mange lande, men endnu ikke i Danmark. Det forventes at blive en mulighed i fremtiden.

 

Læs mere om konstatering af døden

Kan jeg vågne op igen?

Nej, når man er erklæret død, kan man ikke vågne op igen.

 

Lægerne foretager undersøgelser, som er nøje tilrettelagt til at kunne vise, om døden er indtrådt.

 

Når alle undersøgelser viser, at man er død, kan man umuligt vågne op igen.

 

Læs mere om, hvordan organdonation foregår.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til organdonation, som ikke er besvaret her på siden, er du altid velkommen til sende en mail ooo@auh.rm.dk


Se også konktaktoplysninger på medarbejderne i Dansk Center for Organdonation.

Spørg Dansk Center for Organdonation

Viden om organdonation

Få information om organdonation og læs personlige beretninger fra danskere, som har haft organdonation tæt inde på livet.

Viden om organdonation