Sådan foregår organdonation

Her kan du få et overblik over, hvordan organdonation foregår i hele forløbet fra donor til modtagerne af organerne.

Donationsforløbet i detaljer

Her kan du gå mere i dybden og læse om de forskellige dele af donationsforløbet. 

En patient kommer på hospitalet, og der gøres alt for at redde liv

En person er pludselig faldet om derhjemme over morgenkaffen.

 

Da ambulancen ankom, var han ikke ved bevidsthed, og han trak ikke vejret.

 

I ambulancen fik han en plastikslange ned i luftrøreret, der skulle sikre, at han fik ilt i lungerne.

 

På hospitalet tilkobler de ham en respirator.

 

Lægerne og sygeplejerskerne gør alt for at behandle ham, så han kan overleve. 

Ingen mulig behandling

Lægerne har mistanke om en alvorlig hjerneblødning og scanner patientens hjerne.

 

De kan ud fra scanningen konstatere, at de ikke har mulighed for at behandle ham længere, hverken med medicin eller en operation.

 

De læger og sygeplejersker, der har behandlet patienten, kalder de pårørende til samtale for at fortælle dem om, at de ikke har flere behandlingsmuligheder.

 

Lægerne fortæller, at der er stor risiko for, at han vil dø af sin store hjerneskade.

 

En pårørende fortæller:

"Efter 10 dage på intensivafdelingen blev jeg ringet op. Det gik den gale vej. Jeg begyndt at se i øjnene, at efter 11 år sammen, var jeg nu ved at miste Birgitte."

Per Clausen, pårørende til Birgitte, som blev donor.

 

Læs hele Pers historie. 

Samtale med pårørende om organdonation

Alt tyder på, at patienten vil dø af sine store skader i hjernen.

 

Lægen tager derfor en samtale om organdonation med de pårørende.

 

Lægen tjekker først, om patienten er registreret i Organdonorregistret. Hvis ikke, har han måske et donorkort på sig?

 

Den samtale, læger og sygeplejersker skal have med de pårørende, er nemlig forskellig, alt efter om patienten selv har tilkendegivet sin holdning til organdonation, mens han levede eller ej.

 

Samtalen, når patienten selv har taget stilling i Organdonorregister eller på donorkortet

De pårørende slipper for at skulle tage en beslutning midt i sorgen.

 

Når han selv tidligere har registreret sin holdning til organdonation, så vil lægen orientere om hans holdning og den forestående donation.

 

Samtalen når patienten har taget stilling – med pårørendes accept

Familien bliver inddraget i den endelige beslutning, hvis han har registeret sig som “Tilladelse – med pårørendes accept”.

 

Nu vil lægen orientere om hans positive holdning og samtidig oplyse om, at han har ønsket, at de pårørende også skulle høres.

 

Samtalen når patienten ikke selv tog stilling

Det er en anderledes vanskelig situation, hvis han ikke selv har været en del af beslutningen.

 

Så er det et krav, at de nærmeste pårørende træder til og meddeler, om organdonation må finde sted.

 

Måske har de ikke samme opfattelse af, hvad han har tænkt, eller hvad der giver mest mening midt i sorgen – og i tiden efter?

 

Film: Samtalen om organdonation

Pårørende Ellen Kruse fortæller om, hvordan samtalen om organdonation foregik, da hendes mor blev organdonor.

Konstatering af døden

Nøje tilrettelagte undersøgelser

Hvis patienten selv, eller de pårørende, har sagt ja til organdonation, undersøger lægerne, om døden er indtrådt.

 

Lægerne følger fastlagte procedurer og kriterier, som med sikkerhed kan fastslå, om patienten er død.

 

Organer bliver aldrig fjernet, før en patients død er blevet bekræftet ud fra de fastlagte kriterier og procedurer. 

 

Først når alle undersøgelser viser, at en patient er død, bliver det muligt at gå videre med organdonation.

 

Læger og sygeplejersker vil anbefale familien, at de er med til de undersøgelser, som lægerne gennemfører, når de skal konstatere, at patienten er død.

 

Læs mere om undersøgelserne og konstatering af døden.

 

 

Find en modtager, der matcher

Organisering og arbejdet med at finde modtagere

Mens donoren ligger på en intensivafdeling, arbejder en koordinator fra et transplantationscenter på at finde de rette modtagere til organerne.

 

Det er transplantations-centret, som er bindeled mellem de læger, der arbejder på intensivafdelingen, der tager sig af donoren, og de læger, der transplanterer organerne til patienter på venteliste.

 

Der er tre transplantations-centre i Danmark:

  • Rigshospitalet i København
  • Odense Universitetshospital
  • Aarhus Universitetshospital

 

På centrene sidder transplantations-koordinatorer, der er klar til at hjælpe. De kan finde de bedst egnede modtagere, og ringer til dem med det samme.

 

Patienter på venteliste har altid flere telefoner på sig. De skal være klar til at blive hentet inden for kort tid.

 

Koordinatorerne sørger også for, at der står personale klar til operationerne og for at bestille transporter.

 

Hele vejen igennem sørger koordinatorerne for planlægningen mellem donor-hospitalet og modtager-hospitalerne.

 

Organdonation i hele norden

De nordiske lande samarbejder om organdonation og transplantation. Organer, som der ikke er en modtager til i Danmark bliver tilbudt til andre lande - og omvendt. 

 

Samarbejdet hedder Scandiatransplant, og landene samarbejder også om en fælles akutliste, hvor akut syge patienter på tværs af landende kan få tilbudt et organ inden for få døgn, hvis der kommer et organ fra en donor, som matcher patienten på akutlisten.

 

 

En transplanteret fortæller:

"Nu gik det bare rigtig stærkt. Fuld udrykning og politieskorte til “Riget”. Op på afdelingen, klar til operation – Bang. Sort. Sov godt. Jeg vågnede på et døgn senere: “Her begynder dit nye liv Martin.""

 

Læs hele Martins historie her.

Tid og plads til afskeden

Hospitalerne gør meget ud af, at der er tid og plads til afskeden, og de pårørende får både mulighed for at sige farvel før og efter donoroperationen.

 

Sygehuset kan være ramme om ritualer, der knytter sig til døden, og personalet kan hjælpe med at formidle kontakt til et trossamfund.


Folkekirken har et særligt ritual ved organdonation med bøn, tekst og salmer.

 

Donoroperationen

Transplantationslæger for hvert organ ankommer til det hospital, hvor donoren er

Alt efter hvor mange organer, der skal doneres, kan der være op til fire operationshold til stede, der tager sig af nyrer, lever, lunger og hjerte.

 

Transplantations-lægerne skal hver især tage det organ ud, som de efterfølgende skal transplantere til en ny person.

 

Når organerne er taget ud syes såret pænt syet sammen, og der lægges en forbinding over.

 

Den døde køres så tilbage til intensivafdelingen eller til kapellet.

 

Efter operationen kan familien ikke se, at der er taget organer ud. Familien kan arrangere bisættelse eller begravelse på samme måde som ved alle andre dødsfald.

 

Film: fra donor til modtager

I filmen forklarer læge Steffen Ellebæk Petersen, hvordan en donoroperation foregår.

 

Sproget i filmen kan være svært at forstå og derfor er flere fagudtryk forklaret nedenfor.

 

Ordforklaringer: 

  • Anæstesi-personale er læger og sygeplejersker, der under donoroperationen blandt andet giver medicin og overvåger puls og blodtryk.
  • Perfusionsvæske er den væske, der sikrer, at organerne bevares bedst muligt under transporten til modtagerne.
Transplantationen og det nye liv

En patient med alvorligt syge nyrer bliver ringet op fra transplatations-centret:

 

De har et organ, som passer til ham.

 

Han bliver hentet i en ambulance, og gjort klar til operationen.

 

Det nye organ er fremmed for hans krop, så efter transplantationen skal han tage medicin.

 

Medicinen hjælper, så immunforsvaret ikke 'bekæmper' det nye organ, som er kommet ind i kroppen.

 

Som transplanteret skal man typisk gennem en genoptræning efter transplantationen.

 

Som de fleste andre transplanterede vender han tilbage til det liv, han havde, inden han blev syg.

En transplanteret fortæller:

 

"Jeg nyder mit nye liv og er meget taknemmelig over den indsats, der er gjort for mit liv.”

 

Martin Green har fået en ny lever.

 

Læs flere historier eller book foredrag med vores frivillige.

Fakta
Organdonation kan i Danmark kun foregå, hvis:
Link Til Underside

Du dør af en stor skade i hjernen

 

Du er indlagt på hospitalet på en intensivafdeling og ligger i respirator

 

Du eller din familie har sagt ja til organdonation

Alder

Størstedelen af de afdøde donorer er over 60 år.

Dødsårsager

De fleste organdonorer dør af en hjerneblødning. 

Hyppighed

Kun få hundrede danskere dør hvert år på en måde, hvor organdonation bliver en mulighed.

Se filmen: Den ubegribelige død (2012)

Denne dramadokumentariske film beskriver organdonationsforløbet. Filmen er fra 2012, men giver et godt billede af de forskellige aspekter af forløbet fra donor til modtager. Filmen er instrueret af Anja Dalhoff.

Denne dramadokumentariske film beskriver organdonationsforløbet. Filmen er fra 2012 og instrueret af Anja Dalhoff.
Personlige historier
Organdonation og transplantation berører mange mennesker. Læs deres historier her.
Billede af Per Clausen, pårørende til en afdød donor
Per Clausen
Pårørende til en afdød donor
“Hver sommer indsender jeg et musikønske til P4. Det er min hilsen til Birgitte. Men også til de fire mennesker, der reddede livet med Birgittes organer.”
Læs Pers historie
Sygeplejerske Dorthe Jensen
Dorthe Jensen
Intensivsygeplejerske
“Vi gør alt for at redde patienten. Men kan vi ikke gøre det, så er vores fornemste opgave at hjælpe de pårørende på vej i den svære afsked. Her har jeg oplevet, at organdonation kan give stor mening for nogle mennesker.”
Læs Dorthes historie