Fordomme om organdonation

Kend forskel på fordom og fakta. Det er opfordringen i Dansk Center for Organdonations nye kampagne. Nedenfor kan du læse, hvilke fordomme der florerer blandt danskerne – og hvad der faktuelt sker, når du registrerer dig i Organdonorregistret eller donerer organer.

Kend forskel på fordom og fakta

Lisa Lykke Jensen er neurointensiv sygeplejerske på Rigshospitalet og donationsansvarlig sygeplejerske i Dansk Center for Organdonation. I videoen gør hun op med nogle af de fordomme, danskerne har om organdonation.  

Registrer din holdning

Uanset om du vil give dit samtykke eller ej, opfordrer vi til, at du taler med dine nærmeste om dit valg. Og registrerer det i Organdonorregisteret. 

Registrer din beslutning i Organdonorregistret

 

Hvilke fordomme florerer?

Fordom #1: ”Du er da blevet for gammel til at give dine organer.”

At man kan blive for gammel til at donere sine organer, er en udbredt fordom. Men faktum er, at der ikke er noget til hinder for, at du som ældre kan blive organdonor. Flere ældre er i stand til at videregive vitale organer som lever og nyrer, når de dør – organer, som mange patienter står på venteliste til.

  • Den ældste donor i Danmark var hele 92 år.
  • Den ældste donor sidste år var 83 år.
  • 46 procent af donorerne de sidste fire år var over 60 år, mens 24 procent var over 70 år.

Fordom #2: ”Dine organer er jo slidte med det helbred, du har.”

Nogle danskere tror, at fordi man har sygdomme, kan man ikke blive organdonor. Men det kan man i flere tilfælde godt. I dag er teknologien og den medicinske udvikling så langt, at du selv med en kronisk sygdom kan blive organdonor. Uanset; så vil lægerne hver gang – om man er syg eller ej – foretage en konkret vurdering af organets kvalitet med henblik på, om organet kan gives videre.

Fordom #3: ”Dine organer er da ikke noget værd med det liv, du lever.”

Selv om man ryger, er overvægtig eller har en livsstilssygdom, kan man blive organdonor. Transplantationslægerne begynder altid med at undersøge, om organerne er egnede, og de vil i den forbindelse også afgøre, om din livsstil eller livsstilssygdom forhindrer at organet kan gives videre. Faktisk er den medicinske og teknologiske udvikling så langt, at langt de fleste organer kan få en kvalitet, så de kan anvendes til transplantation. 

Fordom #4: ”Lægerne vil jo ikke kæmpe for dit liv, hvis du har sagt ja til organdonation.”

Nogle er nervøse for, at lægerne kæmper mindre for at redde deres liv, hvis de registrerer sig som organdonor. Det viser en undersøgelse fra 2019. Men det kan helt afvises. Organdonation kan kun komme på tale, efter lægerne har gjort alt, hvad de kan for at redde en patientens liv. Og lægerne følger altid fastlagte procedurer og kriterier, som med sikkerhed kan fastslå, at vedkommende er død.

  • Det er en forudsætning for organdonation, at man er indlagt på en intensivafdeling, ligger i respirator og dør af en stor skade i hjernen.
  • I 2021 var der 105 afdøde organdonorer i Danmark.

Fordom #5: ”Du bestemmer jo ikke selv, hvilke organer du vil give videre.”

Faktum er, at man kan give begrænset tilladelse i Organdonorregistret. Du angiver altså selv, hvilke organer du ønsker at donere. Det kan være alle eller dem, du har sat kryds ved. Det bliver selvfølgelig respekteret, hvis organdonation bliver relevant. 

16 procent af de registrerede danskere ønsker kun at donere nogle af deres organer.

Fordom #6: ”De er jo ligeglade med din families holdning, når du har sagt ja til at donere dine organer.”

Det er dit eget valg, hvem der har det sidste ord. I Organdonorregistret kan du krydse af, om dit 'ja' til organdonation kræver dine pårørendes accept. Du bestemmer altså selv, om familien skal have det sidste ord eller ej.

 

Uanset er det altid et godt råd at snakke med familien om organdonation. Så kender man hinandens holdninger og ønsker.

Tag stilling
I Danmark kan du tage stilling til organdonation på tre juridisk gyldige måder
Organdonorregisteret:

Organdonorregisteret:

Login med dit NemID på sundhed.dk eller udfyld og indsend en donorfolder

Donorkort:

Donorkort:

På donorkort, som du selv skal bære på dig

Mundligt:

Mundligt:

Mundligt til dine pårørende.

Fortæl din familie, hvad du ønsker, så de kan følge dine ønsker.