Testamenter

Kan man både være organdonor og donere sin krop til videnskaben? Kan man sige ja til organdonation og nej til livsforlængende behandling? Få svarene her.
Donation af kroppen til videnskab

Du kan både registrere dig som organdonor og testamentere din krop til lægevidenskaben. I de tilfælde, hvor organdonation er en mulighed, udtages organerne først, og kroppen køres derefter til universitetet.

 

Er du over 18 år, kan du testamentere din afdøde krop til lægevidenskaben ved at underskrive en erklæring.

Kontakt det universitet, der ligger i din landsdel for at få rådgivning og information om, hvordan du udfylder erklæringen:

Livs-/Behandlingstestamente

Du kan godt både sige nej til livsforlængende behandling og sige ja til organdonation.

 

Med et Behandlingstestamente sikrer du, at lægerne følger dine ønsker til behandling, hvis du ikke selv er i stand til at give besked. Hvis du ikke har registreret dine ønsker i Behandlingstestamentet, vil lægerne som udgangspunkt gøre, hvad de kan for at holde dig i live.

Læs mere om Behandlingstestamentet og registrér om du ønsker livsforlængende behandling.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til organdonation, som ikke er besvaret her på siden, er du altid velkommen til sende en mail ooo@auh.rm.dk


Se også konktaktoplysninger på medarbejderne i Dansk Center for Organdonation.

Spørg Dansk Center for Organdonation
Sådan tager du stilling
I Danmark kan du tage stilling til organdonation på tre lige juridisk gyldige måder.
Organdonorregistret:

Organdonorregistret:

Login på sundhed.dk med dit NemId og eller udfyld og indsend blanketten i en donorfolder.

Donorkort:

Donorkort:

På donorkort, som du skal bære på dig

Mundtligt:

Mundtligt:

Mundligt til dine pårørende.

Fortæl din familie, hvad du ønsker, så de kan følge dine ønsker.