Spørgsmål og svar

Der er mange spørgsmål til organdonation, men også misforståelser og fordomme. Hør hvad fem danskere svarede på en række spørgsmål og find flere spørgsmål og svar nedenfor.

Alder 

Alder er ikke nødvendigvis en hindring for at blive organdonor. Faktisk var 29 % af donorerne over 70 år i 2022 og de ældste donorer var: 

 

0
år

Sygdom og livstil 

Flere tror fejlagtigt, at de ikke kan blive organdonorer, når de ikke må donere blod. Ved bloddonation gælder andre og strengere krav end ved organdonation. Derfor er det vigtigt, at alle, uanset sygdomshistorie og livsstil, tager stilling til organdonation.

 

Så vil lægerne foretage en konkret vurdering af din livsstil og sygdomshistorie, hvis du hjernedør og har mulighed for at blive organdonor. 

 

 

Få svar på flere spørgsmål om 'sygdom og livstil'

Hvordan bliver man organdonor? 

Organdonation er kun muligt, hvis man dør på hospitalet af store skader i hjernen. Du skal være død og tilkoblet en respirator, der trækker vejret for dig, for at kunne donere organer efter din død. Derudover skal dine organer være raske, og der skal være match på ventelisterne.

 

Det er altid godt, hvis du har registreret om du ønsker at være organdonor eller ej i Organdonorregisteret.

 

Få flere svar på spørgsmål om 'organdonorer'

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til organdonation, som ikke er besvaret her på siden, er du altid velkommen til sende en mail ooo@auh.rm.dk


Se også konktaktoplysninger på medarbejderne i Dansk Center for Organdonation.

Spørg Dansk Center for Organdonation
Tag stilling
I Danmark kan du tage stilling til organdonation på tre juridisk gyldige måder
Organdonorregisteret:

Organdonorregisteret:

Login med dit NemID på sundhed.dk eller udfyld og indsend en donorfolder

Donorkort:

Donorkort:

På donorkort, som du selv skal bære på dig

Mundligt:

Mundligt:

Mundligt til dine pårørende.

Fortæl din familie, hvad du ønsker, så de kan følge dine ønsker.