Personalet på hospitalet gør meget ud af, at der er tid og plads til at tage afsked for de pårørende. Personalet vejleder de pårørende om de praktiske forhold, der kan være ved dødsfald.
Familien får både mulighed for at sige farvel før og efter donor-operationen, hvor organerne doneres. Hvis familien tager afsked, før operationen, vil personalet ofte anbefale, at man som pårørende også ser den afdøde igen efter operationen. Det kan give ro at se den døde, når hjertet ikke længere slår, og brystkassen ikke længere hæver og sænker sig.