Konstatering af døden
Når patienten ikke kan overleve sine skader
Læger og sygeplejersker vil først og fremmest gøre alt for, at patienten skal overleve.
Først når det viser sig, at ingen behandling virker, og det står klart, at patienten dør af sine skader, vil sundhedspersonalet undersøge muligheden for organdonation.
Første skridt er at undersøge, om patienten selv, eller de pårørende, ønsker organdonation.
Lægerne undersøger på dette tidspunkt også, hvilke organer, der kan doneres.
Hvis der er et ja til organdonation, bliver patienten ved med at få medicin og respiratorbehandling. Medicin og behandling med respirator sikrer, at der kommer blod og ilt til de organer, der skal doneres.
Inden organdonation finder sted, skal patienten være erklæret død.
Døden bekræftes efter strenge kriterier
Lægerne følger fastlagte procedurer og kriterier, som med sikkerhed kan fastslå, at patienten er død.
Organer bliver aldrig fjernet, før en patients død er blevet bekræftet ud fra de fastlagte kriterier og procedurer. Det er et lovkrav i Sundhedsloven, at man skal være erklæret død, for at organdonation kan finde sted.
Ønsker du mere information om de lægefaglige procedurer og kriterier, finder du dem nedenfor på denne side.
De pårørende kan være med
Den nærmeste familie kan være hos patienten, og de vil i hele forløbet og undervejs få at vide, hvad der skal ske, og de kan også være med til de fleste undersøgelser.
Læger og sygeplejersker vil anbefale familien, at de er med til de undersøgelser, som lægerne gennemfører, når de skal konstatere, at patienten er død.
Dødskriterier og procedurer
Det er en betingelse for organdonation, at patienten er erklæret død.
Ifølge loven kan man erklære en patient død efter ét af disse to kriterier:
1) Ophør af al hjernefunktion.
Det betyder, at der ikke længere kommer blod og ilt op til hjernen. Når hjernen er uden blod og ilt, så dør man og kan ikke bringes til live igen.
eller
2) Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed.
Det betyder, at man holder op med at trække vejret og hjertet stopper
Der er forskellige procedurer og undersøgelser, som lægerne skal følge, alt efter, hvilke kriterier man erklærer patienten død efter.
Når man hjernedør, dør man, fordi hjernen har fået en så stor skade, at der ikke længere kan komme blod og ilt til hjernen.
For at kunne konstatere, at hjernedøden er indtrådt, gennemfører lægerne systematisk og flere gange en række undersøgelser, som kan vise, om hjernen er død. Lægerne undersøger en række reflekser, som man vil reagere på, hvis man blot er bevidstløs eller i koma. Det er reflekser som smerte-, hoste- og blinkerefleks samt om der er vejrtrækning hos patienten. Er man hjernedød, vil der ingen reaktioner eller vejtrækning være.
Hvis patienten ikke reagerer på undersøgelserne, kan lægerne konstatere, at hjernen er uden blod- og ilttilførsel, og patienten er død. Uden blod og ilttilførsel kan hjernen aldrig bringes til at fungere igen. Den eneste årsag til, at hjertet fortsat slår, er fordi den døde er tilkoblet en respirator, som trækker vejret for kroppen, og derved kommer der ilt ud til organerne. Uden respiratorens hjælp, vil hjertet stoppe samtidig med hjernens død.
Det kan være svært for de pårørende at forstå, at patienten ikke længere er i live, fordi respiratoren trækker vejret og holder hjertet i gang for den døde. De pårørende bliver derfor altid tilbudt at være med til hjernedødsundersøgelserne, og for mange kan det være en hjælp til at forstå, at patienten faktisk er død. Personalet på intensivafdelingen støtter de pårørende gennem undersøgelserne.
I Danmark har vi lovgivet meget deltaljeret om, hvad lægerne skal undersøge, og hvordan de skal gøre det, for at kunne dokumentere, at hele hjernen er død.
Først når to læger sammen har gennemført hjernedødsundersøgelsen to gange med 1 times mellemrum, og begge undersøgelser viser, at hjernen er død, kan patienten erklæres død.
De to læger foretager undersøgelsen to gange for at sikre, at der ikke er tale om et øjebliksbillede.
Den ene læge, skal være den læge, som har behandlet patienten i den sidste fase af sygdommen.
Den anden læge skal være speciallæge inden for et af neurofagene – i praksis en neurokirurg eller en neurolog.
De to læger er ikke med for at tjekke hinanden. De skal tilsammen sikre, at betingelserne for at erklære patienten hjernedød med 100 % sikkerhed er opfyldt.
Donation efter hjernedød fra 1990
Ved indførslen af hjernedødskriteriet i 1990 fastlagde man kriterier for at kunne erklære en person for død, mens en respirator kan sørge for, at de organer, der skal doneres, stadig får blod og ilt, selvom patienten er død.
Hjernedødskriteriet var en tilføjelse til det allerede eksisterende dødskriterium, som handler om cirkulatorisk død: Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed - populært kaldet hjertedød.
Efter hjernedødskriteriet blev indført i 1990 har man i Danmark udelukkende kunne donere sine organer, hvis man dør på hospitalet af en store skade i hjernen og bliver erklæret hjernedød.
Processen med at indføre donation efter cirkulatorisk død i Danmark
I 2019 besluttede et politisk flertal i Folketinget, at det også skal blive muligt i at donere organer efter cirkulatorisk død.
Når donation efter cirkulatorisk død bliver indført, vil det betyde, at flere kan donere organer, når de dør. Og samtidig kan flere på venteliste, få tilbudt et nyt organ.
Donation efter cirkulatorisk død er ikke en procedure, som bliver anvendt i Danmark endnu.
Sundhedsstyrelsen vil - i samarbejde med en række sundhedsfaglige specialister - i løbet af 2021 fastlægge lægefaglige anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død i Danmark.
Anbefalingerne skal herefter i offentlig høring.
Hvem vil kunne donere efter cirkulatorisk død?
Der er en gruppe af patienter, som dør på hospitalet af en stor skade i hjernen, men hvor vejrtrækningen stopper, og hjertet holder op med at slå, før lægerne kan erklære patienten for hjernedød.
Denne gruppe af patienter vil i nogle tilfælde kunne donere deres organer.
Ligesom ved donation efter hjernedød kan organdonation dog kun komme på tale, når:
- Patienten er indlagt på en intensivafdeling og ligger i respirator.
- Al videre behandling er udsigtsløs: Patienten kobles fra respiratoren og dør af sin store skade i hjernen, uanset om patienten skal være organdonor eller ej.
- Der er et match til organerne på ventelisterne.
- Der samtykke fra den afdøde eller de pårørende.
Ikke et nyt kriterium
Donation efter cirkulatorisk død indebærer, at man konstaterer døden efter lovens kriterium uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Det betyder, at man holder op med at trække vejret og hjertet stopper.
Dette kriterium bliver ofte omtalt som hjertedødskriteriet. Vi bruger ikke betegnelsen hjertedød, fordi det i realiteten er blodcirkulationen, der stopper, og ikke hjertet, der med det samme dør.
De præcise lægefaglige anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død er ved at blive udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.
Så snart anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen kommer i høring, finder du det her.
Ønsker du mere viden om det foreløbige arbejde, kan du indtil videre læse videre i faglige rapporter:
- "Donation efter cirkulatorisk død: Vurdering af grundlaget i Danmark" (2018)
- "Sammendrag: Diskussioner og indsigter fra en national workshop om DCD" (2019) Indeholder erfaringer fra Sverige.
- Donation efter cirkulatorisk død i Norge.
Donation efter cirkulatorisk død praktiseres allerede i mange andre lande herunder også Norge og Sverige. Andre lande har positive erfaringer med donation efter cirkulatorisk død, da det har givet flere mulighed for at donere deres organer.
Nedenfor finder du links, hvor du kan læse om, hvordan det foregår - med fokus på nabolandene Norge og Sverige.
- Et norsk studie har undersøgt de pårørendes oplevelser med donation efter cirkulatorisk død: "Donation after circulatory death - an expanded opportunity for donation appreciated by families", Journal of Critical Care, 2012
- I Norge har en arbejdsgruppe under Folkehelseinstituttet lavet en metodevurdering, som behandler dødsdiagnosen, kvaliteten af organerne mm. Det kan du læse mere om her: https://www.fhi.no/nyheter/2019/Organdonasjon-etter-hjerte-og-ondedrettstans/
- Det Svenske Vâvnadsrådet informerer grundigt om donation efter cirkulatorisk død og hele processen i Sverige. Find dokumenter og rapporter samt en samling af spørgsmål og svar: https://vavnad.se/dcd-projektet/
Når du i Organdonorregistret har givet samtykke til organdonation, har du sagt ja til, at du vil donere dine organer, når du dør.
Du kan altid ændre dit samtykke. Det er din seneste registrering, der tæller.
Kan jeg selv vælge, om jeg kan donere mine organer efter hjernedød eller cirkulatorisk død?
Når du registrerer et ja til organdonation, er det ikke muligt selv at vælge, hvilke procedurer for at erklære døden, lægerne skal følge.
Det vil være en lægefaglig vurdering, om donation kan gennemføres efter hjernedød eller cirkulatorisk død.
Pårørende vil altid blive informeret om, hvad der skal ske. Og har du besluttet, at dine pårørende skal have det sidste ord, så skal dine pårørende også ved cirkulatorisk død sige endeligt ja for at organdonation kan blive gennemført.
Du har altid mulighed for at registrere, at dit samtykke til organdonation er under forudsætning af dine pårørendes accept. I så fald kan du informere dine pårørende om dine ønsker i forbindelse med organdonation.
