Konstatering af døden

For at organdonation kan blive en mulighed, skal man dø af en stor skade i hjernen og være indlagt på hospitalet. Lægerne følger fastlagte procedurer og undersøgelser for at konstatere, at patienten er død, inden organdonation finder sted.

mand og kvinde i hospitalstøj ser på scanningsbillede af en hjerne

Når patienten ikke kan overleve sine skader

Læger og sygeplejersker vil først og fremmest gøre alt for, at patienten skal overleve.

 

Først når det viser sig, at ingen behandling virker, og det står klart, at patienten dør af sine skader, vil sundhedspersonalet undersøge muligheden for organdonation.

 

Første skridt er at undersøge, om patienten selv, eller de pårørende, ønsker organdonation.

Lægerne undersøger på dette tidspunkt også, hvilke organer, der kan doneres.

 

Hvis der er et ja til organdonation, bliver patienten ved med at få medicin og respiratorbehandling. Medicin og behandling med respirator sikrer, at der kommer blod og ilt til de organer, der skal doneres. 

 

Inden organdonation finder sted, skal patienten være erklæret død.

 

Døden bekræftes efter strenge kriterier

Lægerne følger fastlagte procedurer og kriterier, som med sikkerhed kan fastslå, at patienten er død.

 

Organer bliver aldrig fjernet, før en patients død er blevet bekræftet ud fra de fastlagte kriterier og procedurer. Det er et lovkrav i Sundhedsloven, at man skal være erklæret død, for at organdonation kan finde sted.

 

Ønsker du mere information om de lægefaglige procedurer og kriterier, finder du dem nedenfor på denne side.

 

De pårørende kan være med

Den nærmeste familie kan være hos patienten, og de vil i hele forløbet og undervejs få at vide, hvad der skal ske, og de kan også være med til de fleste undersøgelser.

 

Læger og sygeplejersker vil anbefale familien, at de er med til de undersøgelser, som lægerne gennemfører, når de skal konstatere, at patienten er død.

 

Hjælp med afskeden

“Vores fornemste opgave er at støtte og hjælpe de pårørende på vej i den svære afsked. Selvom patienten skal være donor, er det for de pårørende først og fremmest et afskedsforløb, hvor vi er uddannede til at støtte dem bedst muligt”

 

Charlotte Daugbjerg, Intensivsygeplejerske

Hvem kan donere organer?

Man kan kun donere organer, hvis:

 

  • Man dør af en store skade i hjernen
  • Man er indlagt på en intensivafdeling og ligger i respirator
  • Der skal være et ja til organdonation fra enten en selv eller ens pårørende.

 

Er alle disse forhold til stede, kan lægerne gennemføre de forskellige procedurer og undersøgelser for at konstatere døden.

Dødskriterier og procedurer

Det er en betingelse for organdonation, at patienten er erklæret død.

 

Ifølge loven kan man erklære en patient død efter ét af disse to kriterier:

 

1) Ophør af al hjernefunktion.

Det betyder, at der ikke længere kommer blod og ilt op til hjernen. Når hjernen er uden blod og ilt, så dør man og kan ikke bringes til live igen.

 

eller

 

2) Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed.

Det betyder, at man holder op med at trække vejret og hjertet stopper

 

Der er forskellige procedurer og undersøgelser, som lægerne skal følge, alt efter, hvilke kriterier man erklærer patienten død efter.

Donation efter hjernedød

Når man hjernedør, dør man, fordi hjernen har fået en så stor skade, at der ikke længere kan komme blod og ilt til hjernen.

 

For at kunne konstatere, at hjernedøden er indtrådt, gennemfører lægerne systematisk og flere gange en række undersøgelser, som kan vise, om hjernen er død. Lægerne undersøger en række reflekser, som man vil reagere på, hvis man blot er bevidstløs eller i koma. Det er reflekser som smerte-, hoste- og blinkerefleks samt om der er vejrtrækning hos patienten. Er man hjernedød, vil der ingen reaktioner eller vejtrækning være.

 

Hvis patienten ikke reagerer på undersøgelserne, kan lægerne konstatere, at hjernen er uden blod- og ilttilførsel, og patienten er død. Uden blod og ilttilførsel kan hjernen aldrig bringes til at fungere igen. Den eneste årsag til, at hjertet fortsat slår, er fordi den døde er tilkoblet en respirator, som trækker vejret for kroppen, og derved kommer der ilt ud til organerne. Uden respiratorens hjælp, vil hjertet stoppe samtidig med hjernens død.

 

Det kan være svært for de pårørende at forstå, at patienten ikke længere er i live, fordi respiratoren trækker vejret og holder hjertet i gang for den døde. De pårørende bliver derfor altid tilbudt at være med til hjernedødsundersøgelserne, og for mange kan det være en hjælp til at forstå, at patienten faktisk er død. Personalet på intensivafdelingen støtter de pårørende gennem undersøgelserne.

 

Loven omkring konstatering af hjernedød

I Danmark har vi lovgivet meget deltaljeret om, hvad lægerne skal undersøge, og hvordan de skal gøre det, for at kunne dokumentere, at hele hjernen er død.

 

Først når to læger sammen har gennemført hjernedødsundersøgelsen to gange med 1 times mellemrum, og begge undersøgelser viser, at hjernen er død, kan patienten erklæres død.

 

De to læger foretager undersøgelsen to gange for at sikre, at der ikke er tale om et øjebliksbillede.

 

Den ene læge, skal være den læge, som har behandlet patienten i den sidste fase af sygdommen.

 

Den anden læge skal være speciallæge inden for et af neurofagene – i praksis en neurokirurg eller en neurolog.

 

De to læger er ikke med for at tjekke hinanden. De skal tilsammen sikre, at betingelserne for at erklære patienten hjernedød med 100 % sikkerhed er opfyldt.

 

Donation efter hjernedød fra 1990

Ved indførslen af hjernedødskriteriet i 1990 fastlagde man kriterier for at kunne erklære en person for død, mens en respirator kan sørge for, at de organer, der skal doneres, stadig får blod og ilt, selvom patienten er død.

 

Hjernedødskriteriet var en tilføjelse til det allerede eksisterende dødskriterium, som handler om cirkulatorisk død: Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed  - populært kaldet hjertedød. 

 

Efter hjernedødskriteriet blev indført i 1990 har man i Danmark udelukkende kunne donere sine organer, hvis man dør på hospitalet af en store skade i hjernen og bliver erklæret hjernedød.

Donation efter cirkulatorisk død - en ny mulighed for donation

Processen med at indføre donation efter cirkulatorisk død i Danmark

I 2019 besluttede et politisk flertal i Folketinget, at det også skal blive muligt i at donere organer efter cirkulatorisk død.

 

Når donation efter cirkulatorisk død bliver indført, vil det betyde, at flere kan donere organer, når de dør. Og samtidig kan flere på venteliste, få tilbudt et nyt organ.

 

Donation efter cirkulatorisk død er ikke en procedure, som bliver anvendt i Danmark endnu.

 

Sundhedsstyrelsen vil - i samarbejde med en række sundhedsfaglige specialister  - i løbet af 2021 fastlægge lægefaglige anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død i Danmark.

 

Anbefalingerne skal herefter i offentlig høring.

 

Hvem vil kunne donere efter cirkulatorisk død?

Der er en gruppe af patienter, som dør på hospitalet af en stor skade i hjernen, men hvor vejrtrækningen stopper, og hjertet holder op med at slå, før lægerne kan erklære patienten for hjernedød.

 

Denne gruppe af patienter vil i nogle tilfælde kunne donere deres organer.

 

Ligesom ved donation efter hjernedød kan organdonation dog kun komme på tale, når:

 

  • Patienten er indlagt på en intensivafdeling og ligger i respirator.
  • Al videre behandling er udsigtsløs: Patienten kobles fra respiratoren og dør af sin store skade i hjernen, uanset om patienten skal være organdonor eller ej.
  • Der er et match til organerne på ventelisterne.
  • Der samtykke fra den afdøde eller de pårørende.

 

 

Ikke et nyt kriterium 

Donation efter cirkulatorisk død indebærer, at man konstaterer døden efter lovens kriterium uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Det betyder, at man holder op med at trække vejret og hjertet stopper.

 

 

Dette kriterium bliver ofte omtalt som hjertedødskriteriet. Vi bruger ikke betegnelsen hjertedød, fordi det i realiteten er blodcirkulationen, der stopper, og ikke hjertet, der med det samme dør.

Krav til konstatering af cirkulatorisk død i forbindelse med organdonation

De præcise lægefaglige anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død er ved at blive udarbejdet af  Sundhedsstyrelsen.

Så snart anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen kommer i høring, finder du det her.

Ønsker du mere viden om det foreløbige arbejde, kan du indtil videre læse videre i faglige rapporter:

Positive erfaringer med donation efter cirkulatorisk død i andre lande

Donation efter cirkulatorisk død praktiseres allerede i mange andre lande herunder også Norge og Sverige. Andre lande har positive erfaringer med donation efter cirkulatorisk død, da det har givet flere mulighed for at donere deres organer.


Nedenfor finder du links, hvor du kan læse om, hvordan det foregår - med fokus på nabolandene Norge og Sverige.

 

 

 

Dit samtykke til organdonation

Når du i Organdonorregistret har givet samtykke til organdonation, har du sagt ja til, at du vil donere dine organer, når du dør. 

 

Du kan altid ændre dit samtykke. Det er din seneste registrering, der tæller.

 

Kan jeg selv vælge, om jeg kan donere mine organer efter hjernedød eller cirkulatorisk død?

Når du registrerer et ja til organdonation, er det ikke muligt selv at vælge, hvilke procedurer for at erklære døden, lægerne skal følge.

 

Det vil være en lægefaglig vurdering, om donation kan gennemføres efter hjernedød eller cirkulatorisk død.

 

Pårørende vil altid blive informeret om, hvad der skal ske. Og har du besluttet, at dine pårørende skal have det sidste ord, så skal dine pårørende også ved cirkulatorisk død sige endeligt ja for at organdonation kan blive gennemført.

 

Du har altid mulighed for at registrere, at dit samtykke til organdonation er under forudsætning af dine pårørendes accept. I så fald kan du informere dine pårørende om dine ønsker i forbindelse med organdonation.

 

Læs om dine registreringsmuligheder. 

Har du spørgsmål?

Læs de mest stillede spørgsmål til organdonation

fire unge sidder omkring en computer, griner