For Cille er det naturligt at tale om døden

Man skal tage stilling

Det mindste, man kan gøre, er at tage stilling til organdonation. Det synes jeg nu, og det har jeg syntes, siden jeg var 18 år og selv gjorde det.

Venner, kolleger og familie

Jeg taler en del med mine venner om det faktisk. Jeg pakker det sjældent ind, fordi vi skal jo alle dø på et tidspunkt. Jeg har heller ikke noget problem med at skubbe lidt til folk på mit arbejde, hvis jeg finder ud af, det er et spørgsmål, de ikke har taget stilling til. Så siger jeg fx, at det bør de gøre, hvis ikke for deres egen skyld, så for deres families.

Det er mit indtryk, at det giver dem noget at tænke over. Det er en stor beslutning at overlade til sine pårørende – den ville jeg ikke selv have lyst til at stå med. Men samtidigt, vil jeg ikke påvirke nogen til at træffe et bestemt valg – jeg synes bare, de skal træffe et valg.

Veninde understreger betydningen

Min veninde ligger lige nu og venter på en hjertetransplantation. Og jeg håber virkelig, at hun får en donor, fordi jeg ikke vil undvære hende. Vi skal have et langt liv, med gode oplevelser, sammen. Så jeg er meget opmærksom på, hvilken forskel organdonation kan gøre. Så på den måde, giver det rigtig god mening for mig at være organdonor.