Dorte Christensen
Det var i januar 2003. Dengang var jeg 52 år. Det tog dog en uges tid, inden jeg fik min læge overbevist om, at det var så skidt med mig, at jeg skulle indlægges.
Jeg havde fået den autoimmune sygdom Goodpastures Syndrom. Sygdommen kunne betyde at jeg ville miste min nyre- og lungefunktion helt. På det tidspunkt var min nyrefunktion forsvundet, og der var alvorlige angreb på mine lunger.
Jeg kom straks i behandling for at bekæmpe sygdommen. Jeg var blandt andet i dialyse for at få mit blod renset, nu mine nyrer ikke længere var i stand til det. Det var en hård tid. Jeg var indlagt på sygehuset i fire måneder frem til at Goodpastures var kureret. Sygdommen var væk, men mine nyrer kunne ikke reddes.
Min mand donerede sin ene nyre til mig. I dag lever jeg godt med min nye nyre, og min mand lever godt med sin tilbageværende nyre.
