Børn og unge som pårørende

Her på siden finder du hjælp og støtte til børn og unge, der er pårørende til en organdonor. Du kan se og downloade materialer til at forklare organdonation til børn og unge. Hør også psykologen fortælle, hvordan du bedst hjælper børn og unge i sorg.

Børn og unge på Intensiv

I filmen forklarer en sygeplejerske og en læge vigtigheden af at inddrage børn, der er pårørende til en døende patient, i hele forløbet.  

 

Børnebog om organdonation og transplantation

Bogen indeholder to historier: “Far skal have nyt hjerte” og “Storebror er min helt”. I historierne møder vi Rikke, som venter på at hendes far skal blive rask, og Simon, som mister sin bror Joachim i en ulykke. Bogen handler om organdonation og transplantation, om at give og om at få.

 

Børnebog om organdonation

Bogen er tiltænkt børn i skolealderen. Den kan være en hjælp til forældre i samtalen med børn om organdonation.

Print tegninger

Du kan også downloade Børnebogen som pdf-fil og udskrive alle tegninger til farvelægning.

Hjælp til børn og unge i sorg

 

Film: Hør psykologen fortælle om, hvordan børn og unge kan reagere, når de er i sorg. 

Film: Hør psykologen fortælle om, hvordan du som pårørende bedst støtter og hjælper børn og unge i sorg.

Her kan du søge mere hjælp og viden

Videnscenter for Patientstøtte og Det Nationale Sorgcenter Børn, Unge og Sorg har særligt fokus på at hjælpe børn og unge, som har mistet, eller hvis der er alvorlig sygdom i familien.

Videnscenter for Patientstøtte

Videnscenter for Patientstøtte har særligt fokus på at hjælpe børn og unge, som har mistet, eller hvis der er alvorlig sygdom i familien.

 

Hjemmeside for børn og unge

Videnscenteret har udarbejdet hjemmesiden  nårmorellerfarbliversyg.dk til børn, unge og deres forældre. Her kan du finde en række materialer, som børn og unge selv kan anvende som hjælp til at bearbejde sorg.

 

På hjemmesiden er der også en række værktøjer og viden, som forældre og andre voksne i børnenes omgangskreds kan anvende for at hjælpe børn og unge bedst muligt.

 

Guide til forældre og omsorgspersoner

Du kan på hjemmesiden også også se en aldersopdelt guide til, hvordan du bedst støtter dit barn, alt efter om barnet er 0-2 år, 3-6 år, 7-12 år eller teenager.

Det Nationale Sorgcenter

Det Nationale Sorgcenter, Børn, Unge & Sorg tilbyder gratis hjælp til børn og unge under 28 år, der har mistet en forælder eller søskende efter alvorlig sygdom, selvmord eller ulykke inden for de seneste år.

 

Telefonrådgivning 

Det Nationale Sorgcenter tilbyder telefonrådgivning til netværket omkring børnene og de unge i forhold til, hvordan man bedst kan støtte dem. Derudover rådgiver og uddanner centret fagfolk, der gennem deres arbejde, fx i sundhedsvæsenet eller institutioner/skoler, kommer i kontakt med disse børn og unge.

 

Hjælpen i Børn, Unge & Sorg er gratis, og alle medarbejdere har tavshedspligt.

 

Pjece med gode råd

Det Nationale Sorgcenter har også udgivet en pjece med 16 gode råd fra unge, der har mistet.

Psykologhjælp og sorggrupper

Hvis du har behov for en psykolog

For nogle pårørende kan det være meget vanskeligt at komme gennem sorgen, og der kan blive brug for professionel hjælp. Via egen læge kan du blive henvist til en psykolog, hvis du har behov for det.

 

Hvis du vil finde en sorggruppe

Hvis du har brug for hjælp og støtte kan du også besøge sorgvejviseren.dk. Her finder du en oversigt over gratis sorggrupper i hele landet for efterladte efter dødsfald.

Viden om organdonation

Få information om, hvordan organdonation foregår i Danmark.